”Der er ingen tvivl om, at Netcompany er højt profileret og derfor en attraktiv arbejdsplads for mange dygtige, unge IT-folk. Men det kommer åbenbart med en stor slagside, hvor helbred og trivsel er en af omkostningerne," advarer PROSA-næstformand Curt Kjærsgaard Raavig. Foto: Jakob Boserup

NETCOMPANY

PROSA: Netcompanys succes gør for ondt på de ansatte

Netcompany har alle de rette kontakter og kontrakter med det offentlige Danmark, men det sker desværre ofte på bekostning af de ansatte. ”Der er for mange eksempler på, at ansatte slides op, og at helt nyuddannede sidder nærmest alene med opgaver, som involverer kritisk infrastruktur, gigantisk ansvar og alt for pressede deadlines,” advarer Curt Kjærsgaard Raavig, der er næstformand i IT-fagforeningen PROSA.


Peters historie, som kan læses på PROSAbladet.dk, er blot den seneste i en al for lang række af historier om, hvordan Netcompany presser de ansatte med for korte deadlines, for lidt hjælp og for lange arbejdsdage.

Peter, der er midt i 20'erne og har været hårdt plaget af stress, udtaler blandt andet:

”Jeg havde regnet med, at der ville være et pres, men ikke stress på den her måde.”

Peter er således endnu en i en række af ansatte, som er blevet slidt op af arbejdsforholdene hos en højt profileret dansk virksomhed.

Og det bør kalde på en form for handling fra Netcompany – og fra de offentlige arbejdsgivere, som entrerer med virksomheden. Det bør i øvrigt også få de unge, som bliver tilbudt "drømmejobbet", til at tænke sig om en ekstra gang, inden de skriver under på en ansættelseskontrakt.

Det mener næstformanden for IT-fagforeningen PROSA, Curt Kjærsgaard Raavig.

”Vi er bekymrede, mildt sagt, fordi der er så mange eksempler på, at Netcompanys succes gør ondt på de ansatte. Når IT-folk, som elsker deres fag, brænder helt og aldeles ud allerede i midten af 20'erne eller går ned med stress, så er det advarselslamper, som burde blinke skrigrødt. Også hos det offentlige, som gør så flittigt brug af Netcompany til løsninger,” siger han.
 

Man skal ikke knække efter få år, bare fordi man takker ja til drømmejobbet.


Stor slagside, når det kommer til behandlingen af ansatte

Curt Kjærsgaard Raavig fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at Netcompany er højt profileret og derfor en attraktiv arbejdsplads for mange dygtige, unge IT-folk. Men det kommer åbenbart med en stor slagside, hvor helbred og trivsel er en af omkostningerne. Mediet Version2 har blandt andet i efteråret beskrevet, hvordan hver femte ansatte har forladt virksomheden inden for det seneste år," siger han.

"Der er heller ingen tvivl om, at virksomheden har rigtigt gode kontakter alle de rette steder, når det skal hentes opgaver hjem, og jeg kunne da godt ønske mig, at de steder også begyndte at spørge til trivsel og sikkerheden, når helt unge ansatte får overdraget enormt ansvar, pressede deadlines og efterlades alene med vigtige opgaver omkring kritisk infrastruktur."

Husk at kontakte jeres faglige organisation inden I skriver under på en ansættelseskontrakt, fordi vilkårene og arbejdsbyrde hos Netcompany erfaringsmæssigt knækker en del.


Kontakt jeres fagforening

Curt Kjærsgaard Raavig opfordrer ansatte hos Netcompany til at tale med deres fagforening om, hvad der er rimelige vilkår.

”Man skal ikke knække efter få år, bare fordi man takker ja til drømmejobbet, men ikke aner, hvad det indebær, og hvilke vilkår der reeelt venter i den anden ende. Husk at kontakte jeres faglige organisation, inden I skriver under på en ansættelseskontrakt, fordi vilkårene og arbejdsbyrde erfaringsmæssigt knækker en del ret hurtigt," siger han og fortsætter: 

"Det skal ikke være med helbredet som indsats, at man takker ja til drømmejobbet. Og måske særligt i en alder, hvor man ikke har prøvet sig selv af på arbejdsmarkedet endnu, og derfor måske ikke kender egne grænser endnu."

LÆS OGSÅ: 

 

HVORDAN ER DIN HVERDAG I IT-BRANCHEN?


PROSAbladet vil gerne dele flere erfaringer fra ansatte i den danske IT-branche.

Hvis du har lyst til at dele din historie, må du meget gerne skrive til mbt@prosa.dk


Læs også...

Fremover kan du som forbruger i EU stille minimumskrav til de smartphones og tablets du køber, når det handler om batteritid og muligheden for at…

De stadig bedre AI-programmerings-værktøjer har fået antallet af kodelinjer til at eksplodere. Flere virksomheder drukner i kode skabt af AI, som gør…

En ny undersøgelse blandt mere end 9.000 engelske lærere for elever i alderen 11-18 år viser, at AI har haft stor indflydelse på elevernes læring, og…

IT-ordfører Alexander Ryle (LA) kæmper for at få IT og digitalisering ind i den politiske debat. Under valgkampen har stop masseovervågning og nej til…

Mens vi måske venter på AI-boblen, der enten brister eller fuser ud, så skal vi lære at tage sprogmodeller til os, hvor de rent faktisk giver mening.…

45-årige Stinus Lindgreen (R) kæmper for at få debat om IT, digitalisering, AI og cybersikkerhed ind i valgkampen. For fraværet er larmende, til trods…

Forskere fra techgiganten Anthropic har undersøgt, hvad sprogmodeller reelt kan bruges til i dag, og hvad de så vidt bliver brugt til på…

Emil Petersen, softwareudvikler i netværksbranchen, var på den årlige DKNOG-konference for at skabe forbindelser og blive klogere på automatisering, …

Din mobiltelefon og din computer bliver dyrere. Det skyldes, at efterspørgslen af hukommelse til AI er eksploderet.

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.