synspunkt

Logning uden grænser

Er det ikke efterhånden et retssikkerhedsmæssigt problem, at Justitsministeriet fortsat bruger ulovligt indsamlede data i retssager? Sådan spørger formand i PROSA, Niels Bertelsen, i denne kommentar

En ny socialdemokratisk mindretalsregering er nu trådt til. Men selv om en socialdemokratisk ledet regering tidligere har afvist at gennemføre en evaluering af logningsbekendtgørelsen, så håber jeg, at de nu vil være mere villige til at skrotte logningen af borgernes digitale adfærd.

Siden sidst socialdemokraterne sad på magten, er der jo sket det, at EU-domstolen i 2016 underkendte det bagvedliggende direktiv. Nu viser det sig ovenikøbet, at den registrering, der har fundet sted, har været behæftet med fejl. Hvor fejlene præcist ligger henne er uvist, men karakteren af fejlene har været så graverende, at Rigsadvokaten har genoptaget omkring 10.000 sager, hvor teledata har været brugt i bevisførelsen, og brugen af teledata er suspenderet, indtil der er større klarhed over fejlene.

Noget tyder dog på, at en af fejlene bunder i, at man bruger data fra telemasterne til at lokationsbestemme en telefon. Ifølge telebranchen har disse data aldrig været opsamlet med henblik på at lokalisere en telefon – de bruges til at oprette forbindelsen mellem to telefoner. Det rejser to principielle problemer omkring logningen: Formålsforskydning og brug af ulovligt indsamlede data.

Formålsforskydning betyder, at indsamlede data med et bestemt formål for øje efterfølgende bruges i andre sammenhænge, og hvor forbindelsen til det oprindelige indsamlingsformål forsvinder. Det er et alment problem, som desværre går igen i den offentlige forvaltnings brug af data. Når først data er indsamlet, opstår der på et tidspunkt et ønske om at bruge disse data i andre sammenhænge. Som regel altid begrundet med et almennyttigt formål, men som flere sager gennem de senere år har vist, er det ikke altid hverken lovligt eller uden problemer.

Formålsforskydning betyder, at indsamlede data med et bestemt formål for øje efterfølgende bruges i andre sammenhænge, og hvor forbindelsen til det oprindelige indsamlingsformål forsvinder
- Niels Bertelsen, formand i PROSA

Her kan nævnes Gladsaxes brug af borgeroplysninger til at profilere udsatte børn og oprettelsen af DAMD-basen på baggrund af praktiserende lægers patientjournaler. Men formålsforskudte data kan også medføre, at man kommer til forkerte konklusioner. Som når formålet med data var at forbinde to telefoner pludselig ændres til beviser i en retssag om en persons færden, uden at der har været en ordentlig dataanalyse.

Det andet principielle problem omkring logningen er den konstante brug af ulovligt indsamlede data. Er det ikke efterhånden et retssikkerhedsmæssigt problem, at Justitsministeriet fortsat bruger ulovligt indsamlede data i retssager? Man kan til nød forestille sig, at det var nødvendigt i en kort overgangsfase, indtil man havde fundet ud af, hvilket ben man skulle stå på. Men vi kører nu på tredje år, hvor der fortsat ikke er kommet en løsning fra Justitsministeriet. Det er uholdbart, både på grund af de tekniske problemer, de retspolitiske problemer og den manglende evaluering.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om nogen af de fejl, der nu er fundet i logningen, kunne have være opdaget, hvis ikke de skiftende regeringer siden 2010 havde undladt at foretage en grundig evaluering af logningsbekendtgørelsen. Så jeg vil endnu engang opfordre justitsministeren til at stoppe den ulovlige masseovervågning af den danske befolkning, eller som minimum få udført en grundig, gennemgribende og ikke mindst uvildig evaluering af indsamlingen og brugen af logningsdata.


Læs også...

Får du en advarsel, så råder PROSA altid til, at du gør indsigelser, hvis noget er åbenlyst forkert eller ikke giver mening.

Nogle af de store sprogmodeller ser ud til at modstå at blive slukket og vil endda sabotere nedlukning. Det oplevede forskere, som forsøgte at teste…

AI-agenter kan lave fejl. Den stigende brug af AI kan således udløse det næste store forsikringseventyr. I hvert fald, hvis man skal tro Rune Kvist…

Datatilsynet har afsluttet sin undersøgelse af DR’s krav om login på DRTV og finder ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere det obligatoriske…

Forskere har testet 11 store chatbots. De "pleaser" i langt højere grad, end mennesker gør, og de fremmer oftere brugerens adfærd, selv hvis den var…

Yasmin er 22, går på 3. semester og har valgt Multimedielinjen på erhvervsakademiet Zealand i Køge, fordi hun gerne vil arbejde kreativt med content

Kiwi er 29 år og studerer Multimediedesign på Erhvervs­akademiet Zealand i Køge og vil gerne arbejde med programmering.

Thomas er 47 år, og studerer til datamatiker på 3. semester på Zealand.

Catrine er 23 år, går på 3. semester på Multimedielinjen på Zealand, og drømmer om at arbejde som fotograf

Alberte er 23 år, studerer Multimediedesign på Zealand og er interesseret i editorial design, magasiner, grafisk design og branding.