"Virker det nu?”. ”Kan I høre mig?”. ”Mit billede forsvandt”.
Døren – eller rettere forbindelsen – til delegeretforsamlingen DF2020 skulle efter planen åbne klokken 11 lørdag den 14. november. Men sådan gik det ikke. Da de 63 delegerede loggede på det virtuelle univers, var noget af det eneste, der virkede upåklageligt, chatten i Teams. Og den blev flittigt brugt.
”Du har ikke lyd på”, ”Sluk kameraet”, ”Der er rundhyl”
Luften var tyk af frustrationer både i cyberspace og på Glostrup Park Hotel, der udgjorde den fysiske kommandocentral for afviklingen af DF2020. Til stede i Glostrup var kun formandskabet, den politiske næstformand og hovedkassereren, samt en håndfuld medarbejdere, der skulle hjælpe med afviklingen. Teknisk udstyr var stablet op alle vegne, og langs den ene væg var en mindre hær af eksterne teknikere linet op. Hektiske bevægelser og blussende kinder vidnede dog om, at der ikke var helt styr på tingene, da klokken slog 11.
En håndfuld delegerede brugte ventetiden på at sende en byge af forslag afsted til teknikken, mens andre hyggede sig med at skifte baggrundsbillede eller sætte små animationer ind i deres skærmbillede. Andre lænede sig bare tilbage og nød rundturen ind i diverse stuer, kontorer og køkkener landet over.
Men i gang kom DF2020. Fem kvarter for sent. Og med noget besvær.
Det tekniske system var bygget op på to forskellige platforme – Eventbuizz og Teams. Det betød, at der var en forsinkelse på op imod 30-40 sekunder, når en taler fik tildelt ordet, og at deltagerne skulle veksle mellem Teams og Eventbuizz, når de ønskede at kommentere et forslag. ”Når I går fra Teams til streaming og tilbage igen, så må I gerne refreshe streaming, hvis den er gået i stå. Det kan gøres ved at trykke F5 på jeres pc, mens I har streaming åbent,” lød rådet fra den tekniske support.
Jeg kan godt forstå, at folk er frustrerede
Der gik dog ikke lang tid, før den første formelle klage over afviklingen indløb. En delegeret fik med besvær ordet og sagde, at hans demokratiske rettigheder blev knægtet. Det blev fulgt op af chatbeskeder som: ”Jeg har indgivet en formel protest over, at jeg ikke kan komme til orde” og ”Det her er noget bras. Jeg synes, vi skal udskyde DF”.
Alice Raunsbæk var en af dem, der flere gange gjorde opmærksom på, at det var overordentlig vanskeligt at komme til at deltage i en meningsfuld demokratisk samtale.
– Jeg kan godt forstå, at folk er frustrerede. Vi kan ikke tage ordet, og vi er rigtig mange, der oplever, at vi ikke kan komme til orde, fordi teknikken svigter. Og så bliver det udemokratisk, sagde hun.
Det tilfaldt dirigenten, Lars Christensen.
1 Varetagelse af PROSAs primære formål
PROSA skal arbejde for at styrke overenskomstområdet gennem forbedring af aftaler og nye overenskomster samt styrke service og rådgivning af medlemmer, der er ansat på individuelle vilkår.
2 De it-professionelles arbejdsmarked
PROSA skal være en uomgængelig aktør, når it-arbejdsmarkedet skal diskuteres, og når der skal findes løsninger på -udfordringerne på it--arbejdsmarkedet.
3 Kvinder og LGBTQ+-personer i it
Gennem samarbejde og allianceopbygning vil PROSA udvikle konkrete værktøjer til at skabe en bedre kultur på studiestederne, påvirke debatten om chikane og krænkelser samt skabe netværk for kvinder i it-faget.
4 Overvågning
PROSA vil styrke indsatsen for digitalt selvforsvar for privatpersoner og for it-sikkerheden for offentlige institutioner, samt skabe og udvide en overvågningskritisk bevægelse og netværk blandt medlemmerne.
5 Grøn it
Det er en bunden opgave at sikre, at digitaliseringen bliver grøn, hvis it skal være en løsning frem for et problem på klimaområdet. PROSA vil fremme genanvendelse, ret til reparation og bæredygtig produktion af it.
6 Nye organiseringsformer
En stor del af it-arbejdsstyrken har ikke en it-uddannelse som baggrund. PROSA vil udvikle nye metoder til at tiltrække potentielle medlemmer, som er ude på it-arbejdspladserne.
Han har flere gange har stået i spidsen for at afvikle PROSAs delegeretforsamlinger, at tage stilling til protesterne.
– Min vurdering var – og er stadig – at det godt kunne lade sig gøre at gennemføre forsamlingen på de vilkår, der var opstillet af hovedbestyrelsen. I begyndelsen kunne det godt virke lidt kaotisk, men vi fandt alle ind i en rytme. Så min konklusion er, at DF2020 var besværlig, men altså ikke udemokratisk, sagde han efter forsamlingen var overstået.
Netop fordi afviklingen foregik virtuelt, havde hovedbestyrelsen besluttet at udskyde flere punkter fra den oprindelige dagsorden, så de delegerede kun skulle tage stilling til de allermest presserende punkter.
Niels Bertelsen, der uden modkandidat blev genvalgt til formandsposten, mener, at det var helt rigtigt at forsætte trods de indledende tekniske koks.
– Der var simpelthen beslutninger, der skulle træffes nu. Der skulle blandt andet findes en erstatning for forbundssekretær Carsten Larsen, der går på pension ved årsskiftet, og de delegerede skulle fastlægge kontingentet for næste år og vedtage de kommende års budget. Alt sammen afgørende for, at foreningen er funktionsdygtig. Det var drønirriterende, at der til at begynde med var så mange tekniske udfordringer, og jeg kan godt forstå de delegeredes frustration. Men jeg synes trods alt, at vi endte med en hæderlig og demokratisk afvikling, siger han.
Han henviser samtidig til, at dirigenten afviste alle protesterne.
– Og det er ham, der suverænt bestemmer, når først DF er gået i gang. Beslutningen blev, at vi gennemførte delegeretforsamlingen, og da forsamlingen var beslutningsdygtig, er det min opfattelse, at de trufne beslutninger er gældende. Så jeg håber, at de delegerede vil bakke op om beslutningerne – på trods af de noget besværlige omstændigheder, siger han.
Hovedbestyrelsen havde stillet forslag om, at forsamlingen skulle udvide antallet af forbundssekretærer med én, således der i alt skulle vælges fem personer til en politisk lønnet stilling i PROSA de næste to år.
En tommelfingerregel siger, at der ud af et medlems månedlige bidrag går rundt regnet 7 kroner for hver forbundssekretær, der er ansat.
Der kom også et forslag om at hæve antallet til 6, men med kun én stemmes forskel faldt forslaget om en sjette forbundssekretær. Men der blev dog stemt for en femte.
I modsætning til tidligere år stillede kandidaterne op til en specifik geografisk placering. Derfor var der heller ikke kampvalg alle steder.
Kun i København kæmpede tre personer om de to pladser. Bjørn Vitoft blev genvalgt, mens der var nyvalg til Curt Kjærsgaard Raavig, som opnåede flest stemmer. Han skal nu sige farvel til sin stilling som chefarkitekt på DXC, hvor han også er tillidsmand. Den vragede kandidat Sven Frenzel blev i stedet valgt til hovedbestyrelsen.
Henrik Jacobsen blev genvalgt til Aarhus-kontoret, Morten Rønne fik posten som landsdækkende forbundssekretær, mens Amanda Christiansen blev valgt til Odense. Alle uden modkandidater.
Der var heller ingen modkandidater til formandskabet og derfor ingen valghandling. Normalt afholder forsamlingen ved fredsvalg en tillidsafstemning til kandidaten, men den havde forsamlingen fravalgt denne gang. Således hedder formand og næstformand i PROSA fortsat Niels Bertelsen og Hanne Lykke Jespersen.
Den plads, som 30-årige Amanda Christiansen nu overtager i det fynske, har været Carsten Larsens, siden han blev valgt i 1986. Han går nu på pension.
– Det er en virkelig stor opgave at tage over efter Carsten, som har så mange års vigtig erfaring, og som har lavet så meget fantastisk arbejde. Men Carsten, såvel som resten af organisationen, har også fokus på et generationsskifte. Nye kræfter kan have et andet perspektiv og kan se alternative løsninger. Der er ingen tvivl om, at jeg har mange ting, jeg skal lære, men jeg har også en masse idéer til projekter, tiltag og tilbud, som vil komme vores medlemmer til gode, siger hun.
Ud over at være den yngste forbundssekretær er hun også den eneste kvinde blandt de fem valgte.
– PROSA har et stort fokus på at få flere kvinder ind i it, da diversitet kan modvirke bias og skabe bedre resultater. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at der er diversitet blandt vores valgte. Jo flere af vores medlemmer vi kan repræsentere, jo bedre er det – og her tænker jeg ikke kun på kvinder, men også religion, alder, køn, seksuel orientering og så videre. Som fagforening har vi et ansvar over for alle vores medlemmer, og diversitet er et af mine helt store fokuspunkter, siger hun.
Nye kræfter kan have et andet perspektiv og kan se alternative løsninger.
Det er ti år siden, PROSA sidst havde en kvindelig forbundssekretær. Og det var Hanne Lykke Jespersen.
– Jeg synes, det er rigtigt godt at være bredt repræsenteret, og jeg hilser det velkomment med en kvindelig forbundssekretær. Men hun er jo først og fremmest valgt, fordi hun er superdygtig, siger den genvalgte næstformand.
Hanne Lykke Jespersen har også prøvet at være den eneste kvinde i hovedbestyrelsen.
– Det er der heldigvis ændret på. I sidste periode var der tre kvinder i hovedbestyrelsen, og nu er der fem. Og igen er de dygtige og fulde af idéer, virkelyst og holdninger, siger hun.
Da Niels Bertelsen efter en lang dag i Glostrup endelig kunne gå på talerstolen for at trække stikket til DF2020, takkede han først og fremmest de delegerede for deres tålmodighed.
– Efter omstændighederne var det en god delegeretforsamling, hvor der trods alt blev debatteret lidt, og vi fik vedtaget en ny arbejdsplan. Det glæder mig også, at der er flere der er begyndt at interesse sig for posterne i PROSA, og særligt glæder det mig, at der er mange unge, som gerne vil deltage i hovedbestyrelsens arbejde, siger han efter mødet.
Delegeretforsamlingen er nu formelt suspenderet, så den kan genoptages med de manglede punkter på dagsordenen, når omstændighederne tillader det. Som Niels Bertelsen siger:
– Vi har nu fået truffet de vigtigste beslutninger for de kommende år. Og resten af DF2020 kan desværre først gennemføres, når vi kan mødes fysisk, for det, der mangler, kræver en ordentlig mulighed for debat, og det har vi i dag erfaret, at en virtuel løsning ikke god til.
Forhøjet kontingent
For første gang i otte år besluttede delegeretforsamlingen at hæve kontingentet for at imødegå de stigende udgifter til medlemsservice og aktiviteter. Stigningen er på 10 kroner og bringer det månedlige kontingent op på 409 kroner. Kontingentet er sammensat af PROSA (364 kroner), lokalafdeling (25 kroner), konfliktfond (10 kroner) og advokatfond (10 kroner).
Regnskab og budget
De seneste to år er PROSAs egenkapital blevet styrket med et resultat på henholdsvis 1.606.974 kroner i 2018 og 2.743.783 kroner i 2019. Egenkapitalen er nu knapt 17 millioner kroner, men både i 2020 og 2021 budgetterer PROSA med underskud på samlet set 1.153.000 kroner.
Konfliktkasse og advokatfond
PROSA opbygger løbende en konfliktkasse, som tages i brug, hvis medlemmer bliver del af en faglig konflikt på arbejdspladsen og i en periode ikke får løn. Konfliktkassens størrelse er kun kendt af hovedbestyrelsen for ikke at give arbejdsgiverne indsigt i de økonomiske reserver. Tilsvarende er advokatfonden rustet til at føre retssager på medlemmernes vegne.
Nyt redaktionsudvalg
Redaktionsudvalget, der bistår med produktion af Prosabladet og afholder månedlige møder med redaktionen, har fået to nye medlemmer: Dorte Hoffmann og Erik Dahl Klausen. Den nuværende formand Christian Christensen fortsætter sammen med Peter Ussing, mens Kenneth Arbjerg, Kristina Fabrin og Michael Harly tager en pause. Redaktionen byder velkommen og siger tak for indsatsen til Kenneth, Kristina og Michael.
PROSAs hovedbestyrelse 2020
Efter delegeretforsamlingen 14. november består PROSAs hovedbestyrelse (HB) af følgende medlemmer:
Niels Bertelsen, formand
Hanne Lykke Jespersen, organisatorisk næstformand
Henrik Kroos, politisk næstformand
Morten Gejl, hovedkasserer
Medlemmer valgt på DF:
Sven Frenzel
Tesniem El-Merie
Steen Thomassen
Jan Irgens
Lærke Pedersen
Medlemmer valgt i lokalafdelingerne:
Mads Louis Friis Hansen, ØST
Knud-Erik Schütt, VEST
Christine Line Larsen, STUD
Lis Michelsen, Offentlig
Theis Geran, DXC
SAS vælger nyt HB-medlem