Hold styr på din arbejdstid

Næsten hvert fjerde medlem, der ikke er ansat efter en overenskomst, har hverken en flekstidsordning eller får overtidsbetaling, viser årets lønstatistik.

– Vi har set en svag tendens til, at flere kommer på jobløn. Det er problematisk, fordi det indebærer en risiko for, at arbejdstiden løber løbsk, og det er et udtryk for, at arbejdsgiveren fralægger sig ansvaret for, at de opgaver, man skal løse, står mål med den tid, man har til rådighed, siger Allan Pleman, der er arbejdsmiljøkonsulent i PROSA.

Jobløn betyder, at du ikke får honorering for ekstra timer hverken i form af et beløb på lønsedlen eller i form af ret til at afspadsere de ekstra timer, du har arbejdet.
– Det er entydigt i den ansattes interesse både at blive honoreret for eventuelt overarbejde og have mulighed for at flekse de timer af, som man i perioder arbejder for meget. Det er også med til at sikre, at man ikke arbejder med en permanent høj arbejdsbelastning, siger Allan Pleman.

Hans klare anbefaling er som minimum at få en aftale om flekstid, og det er da også fortsat det mest almindelige. 69,3 procent oplyser således, at de har en flekstidsordning, mens 27,4 får ydelser for overtid.

PROSAs juridiske afdeling støder ofte på kontrakter fra medlemmer, der indeholder jobløn.
– Det betyder reelt, at selvom der i kontrakten typisk står en ugentlig arbejdstid på 37 timer, kan man komme til at arbejde flere timer end dette til den samme løn. Det sker, at vi ser ansættelseskontrakter, hvor deltidsansatte har en kontrakt om jobløn, og det går naturligvis ikke, at en virksomhed ansætter en it-medarbejder i eksempelvis 30 timer om ugen på jobløn, hvor man så kan arbejde ”gratis” i de sidste 7 timer, siger Githa Moxon, der er leder af juridisk afdeling, og understreger:  
– Vi anbefaler altid medlemmerne at registrere deres arbejdstid, uanset om de er på jobløn eller ej, og uanset om arbejdspladsen kræver tidsregistrering.