Illustrationen viser fordelingen af tillæg for de 410 offentligt ansatte it-folk, der har deltaget i denne del af årets lønstatistik, og dermed ikke et udtryk for, hvor mange der har fået tillæg i år. 12% har varige tillæg og før engangstillæg. 4% har engangstillæg. 64% har kun varigt tillæg. 20% har ingen tillæg

tillæg

Offentlige it-folk får sjældent varige tillæg

17,6 procent af PROSA-medlemmer ansat i det offentlige fik i løbet af 2020 et varigt tillæg. Det viser svarene fra årets lønstatistik, hvor 410 offentligt ansatte it-folk har deltaget.

410 offentligt ansatte it-professionelle har deltaget i lønstatistikken, og 17,6 procent af dem oplyser, at de har fået et varigt tillæg inden for det seneste år.
– Alle offentlige ansatte får jo en automatisk lønstigning, som er aftalt i overenskomsten. Det, der er interessant, er at finde ud af, hvad de offentligt ansatte får udover de automatiske stigninger, siger Morten Rønne, der er forbundssekretær i PROSA med ansvar for det offentlige område.

Tema

Denne artikel er en del af et tema om resultaterne af PROSAs lønstatistik 2021:
Lønnen stiger trods krise og corona
Kæmp for din lønsamtale
Offentlige it-folk får sjældent varige tillæg
Hold styr på din arbejdstid

Derfor fokuserer PROSAs lønstatistik, når det drejer sig om de offentligt ansatte it-folk, på tillæg, og tallene viser, at et varigt tillæg typisk giver 1.000 kroner ekstra om måneden.
– Set i forhold til hvilke midler der normalt er i de lokale lønforhandlinger, er det et udmærket resultat, siger Morten Rønne.

16,8 procent af respondenterne har fået engangstillæg i år. Et sådant tillæg gives for en særlig enkeltstående indsats og er derfor ikke en permanent lønstigning. De to mest benyttede beløb på et engangstillæg er 10.000 kroner og 20.000 kroner.
– Allerhelst så jeg, at det blev til flere varige tillæg, og det er problematisk, at halvdelen af de givne tillæg er engangstillæg. Dog er der nogle, som får både varigt og engangstillæg, siger Morten Rønner, men tilføjer:
– Hvad man desværre ikke kan se ud af lønstatistikken er, om nogle ”hele” tiden får engangstillæg fremfor et varigt tillæg. Hvis det er tilfældet, er det et problem.

Allerhelst så jeg, at det blev til flere varige tillæg
- Morten Rønne, forbundssekretær i PROSA

Hvis du gør dig tanker om at forsøge at forhandle dig til et tillæg, skal du nærlæse din arbejdsplads’ lønpolitik.
– Det er den, der dikterer, hvilke kriterier der lægges til grund for tillæg. Bedre kompetencer og mere ansvar er gennemgående temaer, og nogle arbejdspladser vægter også det sociale og samarbejdsevner, siger Morten Rønne.

Ønsker du hjælp til lønforhandling i det offentlige, så skriv til forbundssekretær Morten Rønne på mbr@prosa.dk


Læs også...

Det er absolut ikke let at få et ben inden for i spilindustrien, når man kommer fra udlandet og har taget en uddannelse i Danmark. De regler, som skal…

YouTube er ved at blive det mest populære valg til tv-streaming. Og har også fået fat i de ældre generationer.

I følge studie fra Microsoft er oversættere efterfulgt af historikere, de mest udsatte stillinger i forhold til AI. Webudviklere, forfattere, sælgere,…

En svag adgangskode var tilstrækkeligt til, at en ransomware-bande formåede at ødelægge en 158 år gammel virksomhed og gøre 700 mennesker…

Årets hyggeligste weekend står for døren. Og du kan komme med helt gratis og bruge tiden med andre IT-studerende. Dette års STUD-træf har temaet AI.…

Quiet cracking, hvor forholdet til arbejdspladsen har slået revner, men de ansatte alligevel møder ind dagligt, er en ny tendens som er ved at sprede…

Fra Open Source til hacking, Coding Pirates, frivillige mentorer i NGO'er, spilbranchen. Tech og IT af i dag handler i høj grad om at samarbejde, dele…

Journalist, privacy-forkæmper og IT-debattør Anders Kjærulf fik til opgave at beskrive blockchain i PROSAbladet. Han nåede frem til, at det ikke er…

Jacob Herbst er i dag et vaskeægte IT-sikkerhedskoryfæ, og han har i knap 30 år været med til at sætte retningen for cybersikkerhed. Her fortæller han…

Hos nonprofit-organisationen Hackyourfuture, HYF, oplever man et fald i forhold til at få webudviklere fra de seneste seks uddannelseshold i…