Der har i lang tid været stort fokus på jobcentrenes ageren og resultater, og fra flere sider foreslås det nu, at man lukker jobcentrene.
Man kunne let fristes til at råbe hurra, men jeg vil lige dvæle lidt ved den. Der er for mig ingen tvivl om, at jobcentrenes opgaver for ledige kan varetages langt bedre hos a-kasserne, som kender deres fagområder og langt bedre kan hjælpe de ledige i arbejde. Jeg vil dog lige indskyde, at der også skal følge penge med. Det kan være i form af direkte midler eller ved nedsættelse af statsbidraget (det bidrag, som alle forsikrede ledige hver måned betaler til staten). Beløbet er aldrig nedsat, selv om dagpengene ad flere omgange er blevet forringet, og selv om flere opgaver er lagt over på a-kasserne.
Men jobcentrene har også en opgave, som går ud på – eller burde gå ud på – at få ikkeforsikrede i job. Det gælder syge, kontanthjælpsmodtagere og personer, der har mistet dagpengeretten.
Det vigtigste er, at man ikke bliver (mere) syg af at være i systemet, at man får rettigheder, og at man behandles værdigt og med respekt.
Det er dokumenteret blandt andet gennem tre TV 2-udsendelser med titlen 'Håbløst arbejde', hvordan mange kommuner i en uendelighed kan holde syge på ressourceydelse eller kontanthjælp, fordi der lige skal testes endnu en ting, før man kan beslutte, om der skal bevilges fleksjob eller pension. Men det fremgår også, at det ikke er jobcentrene, der ønsker denne mishandling af borgerne. Nej, det er faktisk kommunerne, der vedtager denne politik for at spare penge. Jeg er helt klar over, at kommunerne er pressede, men det retfærdiggør ikke, at man udsætter syge borgere for en behandling, som gør dem endnu mere syge.
En afart af denne behandling er, at syge borgere raskmeldes og overlades til a-kasserne. Uden at dette er blevet godkendt af den syges praktiserende læge (eller andre læger). Desværre bliver man ikke rask alene af at blive raskmeldt, og man slår sig på a-kassesystemet, som jo forventer, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet, selv om man faktisk er syg.
Så der er brug for, at syge borgere får rettigheder. Det samme gælder kontanthjælpsmodtagere. Ret til at være syg, og at kun læger kan raskmelde. Ret til at blive behandlet med værdighed og respekt. Ret til at få sin arbejdsevne afklaret inden for en rimelig afgrænset periode. Det kan for eksempel være et år, hvor det bliver kommunen, der skal dokumentere et eventuelt behov for forlængelse.
Så jobcenter eller noget andet – det vigtigste er, at man ikke bliver (mere) syg af at være i systemet, at man får rettigheder, og at man behandles værdigt og med respekt.
At syge mennesker kun er på den såkaldte ressourceydelse og kontanthjælp, hvis det er klart, at de har en reel mulighed for at blive raske og arbejdsdygtige. Det er ikke i orden at spørge lægen, om man kan udelukke, at personen nogen sinde bliver rask. For ingen kan jo med sikkerhed sige, at der aldrig dukker nye behandlingsformer op, som kan gøre personen rask.
