Forestil dig en arbejdsdag. Klokken er 12, og du har frokostpause.
I kantinen er lyset knivskarpt, og lydniveauet er tårnhøjt af kollegaer, der snakker og skramler med tallerkener.
Ved buffeten er menuen anderledes end i går, og da du når hen til din faste plads, har en anden sat sig på stolen.
Pyt, tænker du måske.
Men for neurodivergente – mennesker med diagnoser som autisme eller ADHD – kan ændringer som disse være overvældende og påvirke både trivsel og produktivitet.
Her træder Specialisterne ind.
Som ferskvandsfisk i saltvand
"Neurodivergente har nogle egenskaber og gaver, som er anderledes end de neurotypiske. Vi har set mange eksempler på, hvordan arbejdspladser, der tilpasser sig bare en smule, kan skabe helt fantastiske resultater," forklarer Mille Frydensberg, som er Director of Business Services hos Specialisterne.
Her er hun bindeled mellem virksomheder og neurodivergente og arbejder for at fremme de styrker og talenter, som ofte findes hos mennesker med diagnoser som autisme og ADHD.
7 ud af 10 med ADHD eller autisme står uden for arbejdsmarkedet
Ifølge Vive, det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, var der sidste år 107.000 danskere, som tog medicin for ADHD. Heraf står 70 procent af dem uden for arbejdsmarkedet, skriver DR.
Ifølge Autismeforeningen har 65.000 danskere en registreret autismediagnose, og under hver tredje er i arbejde.
Den kurve skal vendes, for der går masser af talent til spilde:
"Vi ser især talenter inden for det logiske, matematiske og rationelle områder som IT og data. Gennem vores forløb bliver konsulenterne opkvalificeret i både tekniske færdigheder og praksisnære opgaver, der kan forberede dem til f.eks. konsulentstillinger," forklarer Mille.
"Det er som ferskvandsfisk i saltvand. Vi giver dem værktøjer, så de trives og kan svømme," forklarer hun.
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder):
ADD (Attention Deficit Disorder):
Autisme (Autism Spectrum Disorder):
Fra førtidspensionist til seniorudvikler
Specialisterne blev grundlagt i 2004 af Thorkil Sonne, hvis søn er autist og som blot 8-årig kunne tegne indekskort over Europa. Siden har de udvidet til 26 lande.
De såkaldte konsulenter er på akademiet i tre måneder, hvor de blandt andet øver sig i at indgå i sociale rutiner på arbejdspladsen – f.eks. hvordan man begår sig i frokostpausen. Senere i forløbet arbejder de på virksomheder.
Succesraten er høj, og 75 % lander efterfølgende i job.
Han arbejder 80 % hurtigere end de fleste.
En historie, der står særligt frem handler om en tidligere førtidspensioneret mand, der gennem Specialisterne fik arbejde som seniorudvikler hos Danske Bank.
"Han arbejder 80 % hurtigere end de fleste," fortæller Mille som et eksempel på den skjulte kapacitet, mange virksomheder risikerer at gå glip af.
Hun forklarer, at mange neurodivergente oplever en stor afstand til arbejdsmarkedet, fordi manglende forståelse for deres behov ofte fører til marginalisering.
"Vi har haft folk med en ph.d. i matematik, som arbejdede som pizzabud. Det er synd, at de skarpe hjerner ikke udnyttes," fortæller hun.
Sådan kan du imødekomme medarbejdere med diagnoser:
Klare rammer skaber gladere medarbejdere
Et af de steder, hvor virksomheder kan blive bedre til at omfavne neurodivergente, er ved jobsamtalen og jobstarten:
"I stedet for at spørge: 'Hvor ser du dig selv om fem år?', kan man lade kandidaten løse en konkret opgave, der viser deres faktiske kompetencer," forklarer Mille.
Hun fremhæver, at små justeringer som faste mødetider eller at sende billeder af kontoret inden første arbejdsdag kan gøre en væsentlig forskel.
Det handler om at informere klart om, hvor medarbejderen skal sidde, hvilke opgaver de skal løse, og hvor lang tid de skal bruge på dem.
"For mange neurodivergente er forudsigelighed og struktur afgørende. Det handler om at informere klart om, hvor medarbejderen skal sidde, hvem de skal samarbejde med, hvilke opgaver de skal løse, og hvor lang tid de forventes at bruge på dem."
Daglige check-ins og brug af Scrum-metoder, der skærer opgaver ned i mindre dele, er også med til at skabe overblik. Mille viser et hvilerum, hvor konsulenterne kan trække sig tilbage, hvis de f.eks. bliver overstimulerede.
"Det handler om faste rammer og om at minimere stimuli fra omgivelserne. Her kan lederen f.eks. tilbyde støjdæmpende høretelefoner, skærme der mindsker flimmerlys og faste, afskærmede arbejdspladser," afslutter Mille og understreger, at alle hjerner er unikke, og at der findes lige så mange variationer af diagnoser, som der er mennesker.
Læs også Prosabladet: Et arbejdsmarked af diagnoser og kulturforskelle
Læs også Prosabladet: Arbejdslivet med diagnose - mobning og ti job på 11 år