Specialisterne bygger bro mellem virksomheder og neurodivergente. Foto: Specialisterne

Diagnoser

Fra diagnose til talent: Vi har brug for de krøllede hjerner

7 ud af 10 med ADHD eller autisme står uden for arbejdsmarkedet. I den danske virksomhed Specialisterne forsøger bl.a. Mille Frydensberg at bygge bro mellem neurodivergente og virksomheder og favne diagnoser, så talenterne ikke tabes på jorden. "Vi skal kunne rumme alle slags hjerner – for vi har brug for dem," siger hun.


Forestil dig en arbejdsdag. Klokken er 12, og du har frokostpause.

I kantinen er lyset knivskarpt, og lydniveauet er tårnhøjt af kollegaer, der snakker og skramler med tallerkener.

Ved buffeten er menuen anderledes end i går, og da du når hen til din faste plads, har en anden sat sig på stolen.

Pyt, tænker du måske.

Men for neurodivergente – mennesker med diagnoser som autisme eller ADHD – kan ændringer som disse være overvældende og påvirke både trivsel og produktivitet.

Her træder Specialisterne ind.

Som ferskvandsfisk i saltvand

"Neurodivergente har nogle egenskaber og gaver, som er anderledes end de neurotypiske. Vi har set mange eksempler på, hvordan arbejdspladser, der tilpasser sig bare en smule, kan skabe helt fantastiske resultater," forklarer Mille Frydensberg, som er Director of Business Services hos Specialisterne.

Her er hun bindeled mellem virksomheder og neurodivergente og arbejder for at fremme de styrker og talenter, som ofte findes hos mennesker med diagnoser som autisme og ADHD.

7 ud af 10 med ADHD eller autisme står uden for arbejdsmarkedet
- VIVE og Autismeforeningen

Ifølge Vive, det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, var der sidste år 107.000 danskere, som tog medicin for ADHD. Heraf står 70 procent af dem uden for arbejdsmarkedet, skriver DR.

Ifølge Autismeforeningen har 65.000 danskere en registreret autismediagnose, og under hver tredje er i arbejde.

Den kurve skal vendes, for der går masser af talent til spilde:

"Vi ser især talenter inden for det logiske, matematiske og rationelle områder som IT og data. Gennem vores forløb bliver konsulenterne opkvalificeret i både tekniske færdigheder og praksisnære opgaver, der kan forberede dem til f.eks. konsulentstillinger," forklarer Mille.

"Det er som ferskvandsfisk i saltvand. Vi giver dem værktøjer, så de trives og kan svømme," forklarer hun.


Eksempler på neurodivergente diagnoser

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder):

  • Karakteriseret ved opmærksomhedsudfordringer, impulsivitet og hyperaktivitet.
  • Ofte forbundet med høj energi, kreativitet og evnen til hurtigt at finde løsninger på problemer.

ADD (Attention Deficit Disorder):

  • En variant af ADHD uden hyperaktivitet.
  • Typisk præget af koncentrationsbesvær og udfordringer med at organisere og fuldføre opgaver.
  • Mange med ADD har en stærk evne til at fordybe sig i specifikke interesser eller projekter.

Autisme (Autism Spectrum Disorder):

  • Omfatter udfordringer med sociale interaktioner, kommunikation og behov for struktur.
  • Mange med autisme har unikke evner inden for logik, mønstergenkendelse og detaljefokus.

Fra førtidspensionist til seniorudvikler

Specialisterne blev grundlagt i 2004 af Thorkil Sonne, hvis søn er autist og som blot 8-årig kunne tegne indekskort over Europa. Siden har de udvidet til 26 lande.

De såkaldte konsulenter er på akademiet i tre måneder, hvor de blandt andet øver sig i at indgå i sociale rutiner på arbejdspladsen – f.eks. hvordan man begår sig i frokostpausen. Senere i forløbet arbejder de på virksomheder.

Succesraten er høj, og 75 % lander efterfølgende i job.

Han arbejder 80 % hurtigere end de fleste.
- Mille Frydensberg

En historie, der står særligt frem handler om en tidligere førtidspensioneret mand, der gennem Specialisterne fik arbejde som seniorudvikler hos Danske Bank.

"Han arbejder 80 % hurtigere end de fleste," fortæller Mille som et eksempel på den skjulte kapacitet, mange virksomheder risikerer at gå glip af.

Hun forklarer, at mange neurodivergente oplever en stor afstand til arbejdsmarkedet, fordi manglende forståelse for deres behov ofte fører til marginalisering.

"Vi har haft folk med en ph.d. i matematik, som arbejdede som pizzabud. Det er synd, at de skarpe hjerner ikke udnyttes," fortæller hun.

Gode råd til virksomheder

Sådan kan du imødekomme medarbejdere med diagnoser:

  • Skab struktur og tydelighed:
    Forklar, hvor medarbejderen skal sidde, hvem de skal sidde ved siden af, og hvilke opgaver de skal løse. Giv en forventet tidsramme.
  • Minimer stimuli:
    Reducer støj med høretelefoner med noise cancellation. Brug skærme til at dæmpe flimmerlys eller afskærme arbejdspladsen.
  • Daglige check-ins:
    Hold daglige møder eller scrums, hvor arbejdsopgaver brydes ned i mindre dele. Giv plads til pauser og hav eventuelt et hvilerum, hvor de ansatte kan trække sig tilbage.

Klare rammer skaber gladere medarbejdere

Et af de steder, hvor virksomheder kan blive bedre til at omfavne neurodivergente, er ved jobsamtalen og jobstarten:

"I stedet for at spørge: 'Hvor ser du dig selv om fem år?', kan man lade kandidaten løse en konkret opgave, der viser deres faktiske kompetencer," forklarer Mille.

Hun fremhæver, at små justeringer som faste mødetider eller at sende billeder af kontoret inden første arbejdsdag kan gøre en væsentlig forskel.

Det handler om at informere klart om, hvor medarbejderen skal sidde, hvilke opgaver de skal løse, og hvor lang tid de skal bruge på dem.
- Mille Frydensberg

"For mange neurodivergente er forudsigelighed og struktur afgørende. Det handler om at informere klart om, hvor medarbejderen skal sidde, hvem de skal samarbejde med, hvilke opgaver de skal løse, og hvor lang tid de forventes at bruge på dem."

Daglige check-ins og brug af Scrum-metoder, der skærer opgaver ned i mindre dele, er også med til at skabe overblik. Mille viser et hvilerum, hvor konsulenterne kan trække sig tilbage, hvis de f.eks. bliver overstimulerede.

"Det handler om faste rammer og om at minimere stimuli fra omgivelserne. Her kan lederen f.eks. tilbyde støjdæmpende høretelefoner, skærme der mindsker flimmerlys og faste, afskærmede arbejdspladser," afslutter Mille og understreger, at alle hjerner er unikke, og at der findes lige så mange variationer af diagnoser, som der er mennesker.

Hvad er Specialisterne?

  • Blev grundlagt i Danmark i 2004 af Thorkil Sonne, hvis søn er autist. I dag er virksomheden repræsenteret i 26 lande.
  • Bygger bro mellem neurodivergente og virksomheder for at skabe et arbejdsmarked med plads til diagnoser.
  • Tilbyder uddannelsesforløb, konsulentprogrammer og ledertræning.
  • Har særligt fokus på IT, data og cybersikkerhed, hvor neurodivergentes evner ofte er stærke.


Læs mere om Specialisterne her.


Læs også...

Får du en advarsel, så råder PROSA altid til, at du gør indsigelser, hvis noget er åbenlyst forkert eller ikke giver mening.

Nogle af de store sprogmodeller ser ud til at modstå at blive slukket og vil endda sabotere nedlukning. Det oplevede forskere, som forsøgte at teste…

AI-agenter kan lave fejl. Den stigende brug af AI kan således udløse det næste store forsikringseventyr. I hvert fald, hvis man skal tro Rune Kvist…

Datatilsynet har afsluttet sin undersøgelse af DR’s krav om login på DRTV og finder ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere det obligatoriske…

Forskere har testet 11 store chatbots. De "pleaser" i langt højere grad, end mennesker gør, og de fremmer oftere brugerens adfærd, selv hvis den var…

Yasmin er 22, går på 3. semester og har valgt Multimedielinjen på erhvervsakademiet Zealand i Køge, fordi hun gerne vil arbejde kreativt med content

Kiwi er 29 år og studerer Multimediedesign på Erhvervs­akademiet Zealand i Køge og vil gerne arbejde med programmering.

Thomas er 47 år, og studerer til datamatiker på 3. semester på Zealand.

Catrine er 23 år, går på 3. semester på Multimedielinjen på Zealand, og drømmer om at arbejde som fotograf

Alberte er 23 år, studerer Multimediedesign på Zealand og er interesseret i editorial design, magasiner, grafisk design og branding.