Aarhus Universitet
Det er i dag vanskeligt for forskere at dokumentere direkte årsagssammenhænge mellem udviklingen af ny teknologi og effekten på social mobilitet. Hvad er effekten for eksempel af, at mange børn i dag får mulighed for at bruge en tablet i skolen? Vi vil undersøge, om ny teknologi hæmmer eller øger børns mulighed for social mobilitet.
Viden er med internettet blevet langt mere tilgængeligt. Det er et eksempel på, at teknologi kan være et redskab, der gør det muligt at bevæge sig fra ét socialt lag til et andet. Ny teknologi erstattede tidligere arbejderklassens job, men med kunstig intelligens vil vi eksempelvis kunne sætte computere til at granske tusindvis af domsafgørelser og finde frem til juridisk præcedens. En del af undersøgelsen drejer sig derfor også om at finde ud af, om teknologien begynder at overtage job fra højtuddannede, og hvilken betydning det vil få for samfundet.
Vi har et samfund, hvor vi ikke kan gøre alting på én gang. Vi er nødt til at prioritere vores ressourcer, så jeg vil have det enormt godt med, at det foregår på baggrund af empirisk evidens, når vi udvikler tiltag, som skal påvirke børns chancer her i livet i en positiv retning.
Målet er at finde ud af, om teknologi kan fungere som en løftestang, der kan hjælpe børn og unge til at klare sig bedre end deres forældres generation. Vi ønsker at udvikle metoder til, at forskere i fremtiden ved hjælp af machine learning bliver bedre til at påvise årsagssammenhænge. Altså udvide den værktøjskasse, som social scientists har til at estimere kausale effekter. Håbet er også, at metoderne kan forbedre beslutningsgrundlaget for politikerne.
Projektet støttes af Den Frie Forskningsfond. Forskningen skal finde sted på Massachusetts Institute of Technology (MIT), hvor Nicolaj Nørgaard Mühlbach skal arbejde sammen med to forskere, Daron Acemoglu og Alberto Abadie, der er eksperter i machine learning og økometri.
