Udenlandske studerende er en gevinst for Danmark

114 stramninger. Dér stoppede tidligere integrationsminister Inger Støjbergs (V) berømte tæller, da Venstre i juni tabte regeringsmagten.

Og noget tyder på, at der fremover skal slækkes på adgangskravene for at komme til Danmark – i hvert fald når det gælder udenlandske studerende.

Sådan lyder det fra Danske Universiteter, Dansk Industri (DI) og flere andre organisationer, der netop har afleveret en række anbefalinger til uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), hvor de fastslår, at internationale studerende er en gevinst for Danmark.
– Højt kvalificerede internationale studerende, som læser i Danmark og får et job i landet efterfølgende, tilfører en betydelig økonomisk gevinst til det danske samfund, og det sikrer, at der er tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere på det danske arbejdsmarked, siger Jesper Langergaard, direktør i Danske Universiteter, der samler landets otte universiteter.

Faktisk skønnes det, at hver studerende giver et overskud på mellem 100.000 og 350.000 kroner i statskassen. Hvis en studerende bliver og arbejder i Danmark i 11 år, lyder gevinsten på 1,5 millioner kroner ifølge officielle tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Bliv lidt længere

Derfor gav det hovedbrud hos både universiteterne og DI, da den tidligere VLAK-regering og Dansk Folkeparti i 2018 satte et loft over udgifterne til SU til udenlandske studerende på 420 millioner kroner årligt. Samtidig blev der skåret 1.200 engelsksprogede studiepladser væk. Det betyder blandt andet, at IT-Universitet ikke har optaget internationale bachelorstuderende i år.
– Det er hverken godt for dansk erhvervsliv eller de danske universiteter, at man sætter et loft over, hvor mange internationale talenter der må være på universiteterne. Lad os nu tale om, hvordan vi fastholder de internationale talenter i Danmark, fremfor hvordan vi holder dem væk, sagde formanden for Rektorkollegiet, Anders Bjarklev, ved den anledning.

Jesper Langergaard fra Danske Universiteter forklarer, at universiteterne hidtil ikke har betragtet det som deres ansvar, hvad de udenlandske studerende gør efter endt uddannelse, men at de mere har tænkt i at skabe attraktive forskningsmiljøer og uddannelser med høj kvalitet og international appel.
– Vi er jo blevet skudt i skoene fra politisk hold, at vi ikke er gode nok til at fastholde de udenlandske studerende, så de kommer ind på det danske arbejdsmarked og bidrager til samfundet. Nu kommer vi med vores bud, for vi vil gerne have de studerende til at blive her lidt længere, siger Jesper Langergaard.

I et partnerskab med Dansk Erhverv, Akademikerne og Danske Studerendes Fællesråd vil Danske Universiteter og Dansk Industri derfor forsøge at tiltrække flere udenlandske studerende til de uddannelser, hvor der er gode jobmuligheder i Danmark.
– Og det omfatter jo i allerhøjeste grad også it-branchen. Hvis bare nogle få af de udenlandske studerende bliver motiveret for at blive og arbejde i Danmark, så er udgifterne hurtig tjent ind igen. De har jo ikke kostet samfundet noget, før de kom hertil. Det er lidt ligesom instant coffee, siger Jesper Langergaard.

Gnidninger og undren

Han vil ikke kommentere direkte på, om de mange stramninger af udlændingeloven har afholdt udenlandske talenter fra at søge til Danmark.

Men han påpeger, at historien om en udenlandsk forsker, der blev politianmeldt og fik bøde på 13.500 kroner for at holde foredrag andre steder end på universitetet – faktisk i Folketingets skatteudvalg – er nået vidt omkring i den akademiske verden.
– Det er klart, at det har skabt nogle gnidninger og en undren over, hvordan man ser på internationale forskere her i Danmark. Derfor er der behov for at bløde op på nogle af reglerne, siger han.

Partnerskabet ønsker også at fjerne den egenbetaling på op til 12.000 kroner for danskundervisning, som blev indført sidste år – for alt andet lige er det sværere at blive integreret, hvis man ikke kan sproget.
– Det kan godt virke som et lille beløb, men for mange studerende er 12.000 kroner en stor mundfuld, og vi kan se, at der er sket en kraftig nedgang i antallet af udenlandske studerende, der tager danskkurser, siger Jesper Langergaard, der også vil have universiteterne til at blive bedre til at inddrage de udenlandske studerende i faglige og sociale arrangementer.
– Det kan godt virke som en lukket fest at komme til et dansk universitet. Men de sociale fællesskaber og netværk er helt afgørende for, om du føler dig som en del af samfundet, og det har igen betydning for, om du vælger at blive i Danmark, siger han.

Over åen efter vand

Men også virksomhederne har et ansvar for at blive bedre til at få øje på de udenlandske studerende og gøre en indsats for at tilbyde dem job gennem forskellige karriereevents, matchmaking-arrangementer og samarbejde med universiteterne.

Mette Fjord Sørensen, der er chef for forskning og videregående uddannelser i DI, peger på, at danske virksomheder er i en stigende global konkurrence om at tiltrække de største talenter, og at internationale studerende i Danmark har betydning for, hvordan virksomhederne klarer sig i det kapløb.
– I en tid med faldende ungdomsårgange herhjemme og mangel på arbejdskraft inden for en række områder, er de internationale dimittender en talentpool, som vi skal have det bedste ud af, siger hun.