synspunkt

Hvem skal nu betale?

Coronakrisen har forstærket og tydeliggjort nogle af de tendenser, der er kommet de senere år: Pres på vores regulerede arbejdsmarked, pres på velfærden og øget risiko for ulighed og masseovervågning, mener PROSAs formand Niels Bertelsen.

Coronavirussen har draget hærgende gennem vores samfund i tre måneder. Det er en krise, som har vist, at forskellige samfundstyper løser problemerne forskelligt.

I Danmark har vi valgt at have et relativt lige samfund med progressiv beskatning og et højt velfærdsniveau. Vi har valgt, at vi vil leve i et samfund, hvor vi regulerer markedet demokratisk og skaber bedre muligheder for hinanden.

Samfundsmæssige problemer kræver samfundsmæssige løsninger, og det er det, vores velfærdsmodel er bygget op om. Det skal ikke være den enkelte borger eller virksomhed, som skal betale regningen for de kriser, der rammer hele samfundet.

Vi har derfor i forbindelse med coronakrisen indført adskillige hjælpepakker, hvor der er postet milliarder og atter milliarder af skattekroner ud som sikkerhedsnet til virksomheder og lønmodtagere. Så nu kommer der en opgave med at sikre, at alle faktisk bidrager til, at regningen bliver betalt.

Men betalingen behøver jo ikke være i kroner og ører for alles vedkommende. Vi kunne jo også bruge krisen til at gentænke den måde, vi har skruet samfundet og arbejdsmarkedet sammen på, og åbne for andre måder at gøre tingene på.

For eksempel har flere end 3.000 forskere fra 600 universiteter i et opråb foreslået, at lønmodtagere generelt skal sikres ret til at blive repræsenteret i virksomheders beslutningsprocesser, være med til at udpege den øverste direktør og bestemme, hvad der skal ske med profitten.

Forskerne foreslår også, at stater bør arbejde for mere ligeløn og stille klimakrav, sociale krav og krav om ”ægte internt demokrati”, når de udbetaler støtte til virksomheder. Nogle af forslagene kendes i en vis udstrækning allerede hos os, mens andre af forslagene er mere vidtgående.

Fremfor alt skal vi sikre, at virksomhederne ikke får lov til at løbe fra regningen denne gang
- Niels Bertelsen, formand i PROSA

Coronakrisen har forstærket og tydeliggjort nogle af de tendenser, der er kommet de senere år: Pres på vores regulerede arbejdsmarked, pres på velfærden og øget risiko for ulighed og masseovervågning.

De hjælpepakker og foranstaltninger, vi har indført, viser, at det er muligt at afbøde nogle af de voldsomme konsekvenser, sådan en krise medfører. Men det har alt sammen en pris.

Vi har blandt andet oplevet, at vi må give afkald på nogle af vores grundlæggende rettigheder, så som forsamlingsfriheden. Og når vi gør det, så opdager vi, hvor meget vi savner dem.

Lad os bruge den erfaring til at kvalificere debatten om, hvad der skal ske på den anden side af krisen. Og lad os holde fast i, at selv om vi accepterer en indskrænkning af vores grundlæggende rettigheder i denne omgang, så er det ikke indskrænkninger, der skal vare ved.

Vi skal bruge lejligheden til at udvide demokratiet og ændre de samfundsmæssige magtrelationer til lønmodtagernes fordel. Og fremfor alt skal vi sikre, at virksomhederne ikke får lov til at løbe fra regningen denne gang.


Læs også...

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…

Hobbyuddannelser i tech kun for piger og fællesskaber for tech-kvinder skal ændre på, at kun 25 procent af it-specialisterne i Estland er kvinder. Det…

Estiske iværksættere har skabt en online-uddannelse uden lærere, som på 12 måneder skal hjælpe med at uddanne it-specialister til virksomhederne.…

Telliskivi Creative City er Tallinns svar på Silicon Valley. PROSAbladet har besøgt Lift99, der er en it-hub den tec- og økosmarte bydel. Fællesskab…