Illustration: Mikkel Henssel

optur

It-branchen surfer på bølgen

Det lignede en nedtur af historiske dimensioner, da coronapandemien lammede verden i marts 2020. I første omgang ramte krisen også it-branchen med stigende ledighed, men i dag oplever mange it-virksomheder rekordvækst, og der er mangel på folk med de rigtige it-kompetencer. Prosabladet har set på, hvordan monsteret fra Wuhan blev en økonomisk tiger.

Økonomiske eksperter, iagttagere af it-branchen og digitale entreprenører holdt vejret, da de i begyndelsen af 2020 første gang hørte om den smitsomme og dødelige coronavirus, der spredte sig med lynets hast fra den kinesiske storby Wuhan.

– De fleste økonomiske institutioner var jo ude og sige, at vi ser ind i en krise, som kan have samme omfang som den finansielle og økonomiske krise, fremhæver Michael Randrup Byrialsen, lektor i makroøkonomisk metode ved Aalborg Business School.

Men selv om tal fra International Data Corporation viser, at der i 2020 var et dyk i antallet af it-projekter på europæisk plan, og selv om ledigheden steg kraftigt i Danmark – også i it-branchen – så er økonomien i dag tilbage på sporet.

Faktisk er man i flere hjørner af it-branchen nærmest forpustet. For selv om de offentlige myndigheder ifølge brancheorganisationen IT-Branchen bremsede flere store it-projekter under den første nedlukning i 2020, så blev det indhentet senere, og 2020 endte med at sætte ny rekord i både omsætning, eksport og antal af ansatte i it-branchen.

Omsætningen lød på 248,4 milliarder kroner, og det er en stigning på næsten 8 procent sammenlignet med 2019 – året før coronakrisen.

Det er overraskende, at vi ikke er blevet bekymrede
- Mikael Randrup Byrialsen, lektor i makro­økonomisk metode, Aalborg Business School

Tema

Denne artikel er en del af et tema, der tager temperaturen på it-branchen under coronakrisen.

It-branchen surfer på bølgen
Støttepakkerne har været alle pengene værd
Vi havde råd til at investere i en nedgangstid

Men hvad er forklaringen på fremgangen midt i en krisetid? Og hvordan har vi som samfund finansieret snart to år med hjælpepakker, lønkompensation og nedlukning – uden at vi tilsyneladende kan mærke det på samfundsøkonomien?

Mette Præst Knudsen, der er professor i innovationsledelse på Syddansk Universitet, vurderer, at pandemien direkte har talt til en sovende digitalisering, der skulle i gang.

– Det digitale bliver mere og mere naturligt. Det er tale om en egentlig kulturændring. Corona har øget vores opmærksomhed og fjernet nogle barrierer, siger hun.

Bekymringen udebliver

Stemmerne fra it-branchen blander sig med et optimistisk kor af eksperter med forstand på nationaløkonomi.

– Vi sad da alle sammen og tænkte, at nu kommer der en krise som for ti år siden med styrtdykkende huspriser og faldende aktier. Men dér var vi for pessimistiske, siger Mikael Randrup Byrialsen.

Faktisk står Danmark nationaløkonomisk stærkere på nogle helt afgørende parametre i dag end før corona, og Mikael Randrup Byrialsen sætter et tankevækkende perspektiv på udviklingen:

– Det interessante er, at vi ikke er ramt af større forskrækkelse og usikkerhed. Vi står i en enorm sundhedskrise, som gør verden meget mere usikker. Bliver jeg selv ramt? Bliver familien ramt? Men det er som om, det preller af. Det er overraskende, at vi ikke er blevet bekymrede, siger han.

3,93%

PROSAs medlemmer har også været tydeligt påvirket af coronakrisen. Før corona lå ledigheden på 4,7%, og den toppede i august 2020 på 6,89%. Men siden da er ledigheden dalet støt, så den i november 2021 stod på 3,93%.

Og det er ikke, fordi pandemien ikke har haft sin pris. Det samfundsmæssige værditab på grund af lavere produktion (BNP) i 2020 bliver af Finansministeriet over for Prosabladet – med alle forbehold – skønnet til at være godt 100 milliarder kroner.

Læg dertil at Danmark har haft betydelige udgifter til hjælpepakker og lønkompensation samt erstatning til minkerhvervet. I alt 160 milliarder kroner for 2020 og 2021.

Hvis vi går ned i nøgle­tallene, står vi stærkere nu end før krisen
- Bent Greve, professor ved Institut for Samfunds­videnskab og Erhverv, RUC

Ifølge et svar i Folketingets finansudvalg fra februar 2021 kostede alene lønkompensationsordningen i 2020 godt 12 milliarder kroner, mens kompensation til selvstændige og freelancere lød på 6 milliarder kroner.

Den stærkt omdiskuterede kompensationsordning til minkavlere, der fik besked på at slå deres besætninger ned, løber op i næsten 19 milliarder kroner.

Oven i kommer en lang række garanti- og låneordninger og udskydelse af betalingsfrister, der samlet har skudt næsten 600 milliarder kroner ind i erhvervslivet som øget likviditet. Det er penge, som staten først får igen senere.

Kunne være meget værre

Pengene er primært kommet fra Danmarks nationale opsparing og fra låntagning. Vi bruger kort sagt penge i dag, som skulle have været brugt i fremtiden.

Men det vurderer videnskaben er en god idé.

– Vores analyser siger, at krisen kunne have været blevet meget værre end finanskrisen med større arbejdsløshed og lavere BNP, siger Mikael Randrup Byrialsen fra Aalborg Business School.

Også it-branchen har nydt godt af statens understøttelse. Og selv om 2020 udviklede sig til et rekordår for den danske it-branche, så fløj raketten videre ind i 2021, hvor branchen samlet omsatte for næsten 140 milliarder kroner i første halvår. Igen en rekord. Går vi bare fem år tilbage var omsætningen cirka 100 milliarder kroner i samme periode.

Og hvor antallet af ansatte faldt med over 300 stillinger under første nedlukning i 2020, så blev der i årets sidste måneder ansat 1.142 nye medarbejdere i de danske it-virksomheder. Endnu en rekord for branchen.

Dermed blev mangel på ekspertise snart det største problem. I en undersøgelse foretaget af IT-Branchen lød det ligefrem, at godt hver fjerde it-virksomhed afviser ordrer, fordi der mangler folk med de fornødne kompetencer.

Mangel på arbejdskraft er ikke kun et problem i it-branchen. Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har hvert tredje jobopslag i perioden siden april været forgæves, hvilket svarer til over 100.000 arbejdspladser. Dermed tyder alt på, at en afledt effekt af corona kan blive, at Danmark skal søge arbejdskraft i udlandet.

Kreative løsninger

For at forstå hvorfor krisen blev vendt til en optur, skal vi ikke mindst fokusere på, hvilke nationaløkonomiske værktøjer Danmark valgte at benytte.

– Det helt nye i denne krise er, at det offentlige har betalt meget mere for, at folk kan beholde deres job, selv om virksomheden var lukket ned, så det derved er nemmere at komme i gang igen efter krisen, forklarer Bent Greve, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC.

Pointen er, at vi hurtigt blev klar til at lukke op igen.

– Det har virket. Blandt andet ser vi ikke flere konkurser end normalt, siger Bent Greve, der mener, at strategien er yderst fornuftig, selv om den er helt, helt atypisk.

– Vi har holdt hånden under den samlede efterspørgsel. Det er klassisk keynesiansk økonomisk politik, at vi har sikret aktiviteten i samfundet ved at pumpe milliarder ud, siger han.

Mikael Randrup Byrialsen peger på, at der også er brugt instrumenter, der ikke påvirker de nationale budgetter, nemlig frisættelsen af danskernes feriepenge.

– Det er vores egne private penge, som ikke koster staten noget, men som vi tværtimod skal betale skat af til staten. Samlet set et greb, der ikke har øget statens indtægter og sænket dens udgifter.

Mikael Randrup Byrialsen sammenfatter:

– Regeringen har været kreativ i sine løsninger og stået i en meget gunstig situation.

Skub i digitaliseringen

Og meget tyder på, at blandt andre de små it-entreprenører nyder godt af denne opskrift.

Natasha Friis Saxberg, der er administrerende direktør i IT-Branchen, forklarer, at digitaliseringen var i gang, da pandemien ramte, men at den var ujævnt fordelt.

– Der var ved at danne sig et digitalt A- og B-hold, da nogle virksomheder var meget langt fremme i forhold til andre, forklarer hun.

Dermed har coronakrisen ikke bare sat ekstra skub i digitaliseringen. Den har også udlignet en konkurrencemæssig forskel, mener hun.

– Mange ikke-digitaliserede virksomheder har brugt krisen til at komme i gang med deres it-projekter og har tvunget sig til at gøre sig klar til den fremtid, mange af deres kunder allerede befinder sig i. Så det er samlet set en digital bølge, der er skyllet ind over erhvervslivet, og ikke bare et midlertidigt skvulp, siger Natasha Friis Saxberg.

Bølgen er i den grad understøttet af internationale tal. Det kan opgøres lidt populistisk og meget kort: Skal man være uforståeligt rig, skal man være talentfuld it-entreprenør.

2,3

De syv største teknologiselskaber i USA omsatte i gennemsnit for 373.606 dollar hvert minut i første kvartal af 2021. Det svarer til 2,3 millioner kroner. Apple, Microsoft, Amazon, Alphabet, Facebook, Tesla og Nvidias værdi er steget med 20,7 billioner kroner under coronakrisen. En billion er tusind milliarder.

Tesla og Amazon har nu skabt to af verdens rigeste mænd: Elon Musk og Jeff Bezos. Det amerikanske finansmedie Bloomberg kunne i november kåre Elon Musk til verdens rigeste mand foran Jeff Bezos, og mediet CNBC har beregnet, at de syv største amerikanske teknologiselskaber samlet omsatte for 2,3 millioner kroner hvert minut i de første tre måneder af 2021.

Den samlede værdi af Apple, Microsoft, Amazon, Alphabet, Facebook, Tesla og Nvidia er steget med svimlende 20,7 billioner kroner under coronakrisen. En billion er tusind milliarder.

Microsoft nyder blandt andet godt af øget salg af cloud computing, og af at onlinemøder på Teams gik sin sejrsgang verden over, ligesom Amazon gik frem i takt med, at e-handel eksploderede. Nvidia mere end fordoblede sin værdi i 2020, ikke mindst fordi salget af grafikkort til gamingcomputere eksploderede under nedlukningen.

Også i Europa har techvirksomhederne haft fremgang. En undersøgelse fra International Data Corporation viser, at næsten 40 procent af virksomhedernes it-budget er relateret til coronakrisen. Det gælder for eksempel bedre sikkerhed til hjemmearbejde eller nye apps og automatisering, der ikke var tid til under almindelig drift.

Et nødvendigt skub

I Danmark er der reelt tale om, at corona direkte har skubbet til en nødvendig udvikling, som tidligere gik for langsomt, forklarer Mette Præst Knudsen, professor i innovationsledelse på SDU.

– Inden corona brød ud, havde jeg sat gang i et projekt om digitalisering af små danske virksomheder. Nogle var ikke klar til at etablere kontakt til kunden digitalt. Det kunne for eksempel være at få forhandlere til at flytte kontakt til grossisten online, siger hun.

Samlet set står Danmark helt anderledes end under finanskrisen i 2008, som vi var meget længere tid om at komme ud af.

– Vores vækstrater er ekstremt høje. Faktisk er det længe siden, vi har haft så høje vækstrater, forklarer Mikael Randrup Byrialsen, lektor i makroøkonomisk metode på Aalborg Business School.

Skal vi til at tænke på en anden måde fremover?

– Det er et godt spørgsmål. Finanspolitikken har globalt set spillet en markant større rolle ved denne krise end for 12 år siden. Det at staten pumper penge ud i erhvervslivet i stedet for at spænde livremmen ind og spare sig ud af krisen, kan dermed blive et genfundet instrument fremover i den globale økonomi, siger han.

Men kulturændring eller ej, så siger al logik, at det er dyrt at optage lån for at klare sig gennem en krise. Svaret fra eksperterne er overraskende: Nej. Og det skyldes, at Danmark gik ind i pandemien med overskud på statens regnskab.

– Økonomien er usædvanlig gunstig. Danmark har et kæmpe indestående i Nationalbanken. Vi har en høj ranking i forhold til finansiel sikkerhed, og folk vil altså gerne låne ud til Danmark. Samtidig er renten meget lav, forklarer Mikael Randrup Byrialsen.

Det digitale bliver mere og mere naturligt. Det er tale om en egentlig kulturændring
- Mette Præst Knudsen, professor i innovations­ledelse, SDU

Danmark gik som et af de få lande i verden ind i krisen med en såkaldt AAA-rating hos kreditvurderingsbureauerne, hvilket er det absolut højeste og svarer til vurderingen for Tyskland, Norge og Sverige.

De mange milliarder, Danmark låner, kommer altovervejende fra forsikrings- og pensionsselskaber. Det foregår på den måde, at Nationalbanken på vegne af staten udsteder obligationer, som selskaberne køber. De får ikke meget ud af investeringen, da renten er negativ, men de parkerer milliarderne i sikker havn.

Alt i alt står Danmark lige nu i en helt unik konkurrencesituation. Mindre fornuftige lande i Sydeuropa har ikke kunnet låne på samme vilkår, så de bliver nu sat yderligere tilbage.

– Det er jo derfor, det er så vigtigt, at vi som nation har haft overskud på de offentlige finanser i nogle år, forklarer Bent Greve.

Er der ikke en risiko for at vi holder liv i virksomheder, der egentlig burde dreje nøglen om?

– Jo. Det er derfor, vi har gjort det her med en vis tøven. Vi risikerer at opretholde virksomheder, der skulle lukke. Det er præcis derfor, der har været diskussion om, hvor længe hjælpepakkerne skal køre, forklarer Bent Greve – og fastslår:

– Vi kunne også have sorteret skarpere i, hvem der skulle have hjælp, og hvem der ikke skulle. Men det ville have været dyrt at administrere.

Ude af startblokken

Al økonomisk fremskrivning er baseret på skøn og usikkerhed. Men meget tyder på, at Danmark er rykket ud fra startblokken – mens konkurrenterne først er ved at snøre løbeskoene.

– Hvis vi skal være optimistiske, så er Danmark jo generelt mindre hårdt ramt end dem, vi handler med, siger Mikael Randrup Byrialsen, og han fortsætter:

– Og når de andre lande kommer i gang og efterspørger varer, vil det komme Danmark yderligere til gode via stigninger i eksporten. Den stigning i den samlede efterspørgsel sætter yderligere bål under arbejdsmarkedet.

Spørgsmålet er, om opturen i it-­branchen kan fortsætte. Professor Mette Præst Knudsen fra SDU vurderer, at it-boomet kan være en ketchupeffekt – digitaliseringen skulle ud af flasken.

– Den fremgang, der er i dele af it-branchen, kan være midlertidig. Vi ved ikke, om der i dag bredt i virksomhederne er de kompetencer, der skal til for at fortsætte den digitale omsætning fremover, siger Mette Præst Knudsen.

Men hun er ikke i tvivl om, hvad hun mener er mest fornuftigt: At fortsætte digitaliseringen, også når hjælpepakkerne er tørret ud.

– Vi ved, at de, der investerer proaktivt, klarer sig bedst.