Perspektiv

Techgiganter og ytringsfrihed

Der er netop nu en unik mulighed for at sikre en bedre beskyttelse af ytringsfriheden på diverse platforme, skriver Rikke Frank Jørgensen og Marya Akhtar, der er henholdsvis seniorforsker og specialkonsulent på Institut for Menneskerettigheder.

Vi ser i disse år et stigende fokus på regulering af techgiganterne. Herhjemme er der diskussioner i Folketinget, og i EU har man netop præsenteret Digital Services Act, som skal revidere regelgrundlaget for platformes ansvar i forhold til ulovligt indhold. Desværre er der ikke det samme fokus på at sikre beskyttelse af ytringsfriheden på platformene.

Techgiganterne spiller en stadig større rolle i samfundet, fordi de kontrollerer de platforme, hvor kommunikation og offentlig debat udfolder sig. Samtidig opererer virksomhederne ud fra en forretningsmodel, der er baseret på at indsamle så mange oplysninger som muligt. Det har skabt nye produkter, der er baseret på at kunne forudsige og påvirke borgeres adfærd.

Det er i den forbindelse særegent for den digitale tidsalder, at infrastrukturen for ytringsfrihed og for overvågning stilles til rådighed af de samme virksomheder.

Techgiganterne har således en enestående indflydelse på demokrati og meningsudveksling, samtidig med at de kan skabe detaljerede profiler om den enkelte. Deres praksis påvirker rettigheder som ytringsfrihed og privatliv, mens de på flere områder opererer i et reguleringsmæssigt tomrum.

En sådan overregulering kan i praksis føre til begrænsninger i ytringsfriheden

Platformene fjerner hver dag store mængder ulovligt indhold. Det kan ske på baggrund af konkrete henvendelser fra staten, eller fordi de har en generel pligt til at reagere på ulovligt indhold, når de bliver opmærksomme på det. Tillige har EU-Kommissionen og flere af virksomhederne indgået en frivillig aftale, hvorefter platformene skal handle hurtigt overfor det ulovlige indhold.

Men når virksomheder forventes at vurdere og fjerne store mængder indhold, er der risiko for overregulering. Platformene fjerner hellere for meget end for lidt for ikke at ifalde ansvar, og de er ikke underlagt krav om at begrunde deres beslutninger. En sådan overregulering kan i praksis føre til begrænsninger i ytringsfriheden, hvor lovligt indhold fjernes.

Platformenes regulering af lovligt indhold hviler på de normer for acceptable ytringer, som den enkelte tjeneste har defineret. Disse er kommercielt definerede grænser til forskel fra grænser, der er fastsat med udgangspunkt i menneskerettens standarder for ytringsfrihed.

Der er i dag ingen mekanisme eller tilsyn, der sikrer mod, at platformene fjerner store mængder lovlige ytringer. Dette placerer ytringsfriheden i en sårbar situation, hvor hverken virksomheder eller staten i praksis sikrer dens beskyttelse, når den udøves på digitale platforme. Dette retlige tomrum er særligt problematisk, fordi techgiganterne har så stor indflydelse på vores deltagelse i samfundslivet.

Det er godt, at der er kommet mere fokus på platformenes magt og indflydelse på borgernes rettigheder. Men vi skal passe på, at diskussionen om platformenes ansvar ikke kun handler om det ulovlige indhold. Vi har nu – både i Danmark og EU – en unik mulighed for at sikre en bedre beskyttelse af ytringsfriheden, når vi reviderer regelgrundlaget. Den skal vi udnytte!
 

Digital Services Act

Det juridiske grundlag for digitale tjenester i EU er ikke blevet justeret siden vedtagelsen af direktivet om elektronisk handel i juni 2000. Nu vil EU-Kommissionen modernisere lovgivningen med Digital Services Act, som er i offentlig høring frem til 8. september.

 

 


Læs også...

”Der er ingen tvivl om, at ChatGPT er højere kvalitet i forhold til specifikke opgaver, men generelt er DeepSeek god nok. Man kan sige, at den fint…

Virtual reality er trådt ind hos sundhedsvæsenet. Senest er VR-briller blevet en del af hverdagen på flere hospitaler, hvor de giver patienter et…

En stor, global undersøgelse viser et tydeligt ønske om bedre balance mellem privatliv og arbejde. Det er første gang, at det bliver højere…

I Tyskland har over 70 procent af virksomhederne ifølge Eurostat svært ved at få fat i de rette it-kompetencer. I Danmark gælder det halvdelen af…

Presset økonomi i Rigspolitiet betyder, at Koncern IT, der står for politiets it-udvikling og it-drift skal spare 50 årsværk. Processen med…

Det bekymrer de it-ansattes fagforening, PROSA, at der trods anstrengelser for at skærpe cybersikkerheden herhjemme er pivåbent for, hvordan køb…

En global rangliste har et dansk hackerhold på førstepladsen, og det sætter en streg under, at Danmark er i den internationale hacker-elite.…

De store blev rigere og mere magtfulde, men nedenunder brød et oprør også igennem fra lovgivere og bekymrede borgere. "Brainrot" blev årets ord i…

Måske har Microsoft knækket koden til, at vi kan få AI lokalt i smartdevices. I dag er strømforbruget alt, alt for massivt. Tilsæt optiske chips, og…

En gruppe IT-undervisere har lavet seks nye spil, der skal øge danskernes viden om cybersikkerhed. Spillene er et nyt og underholdende værktøj, der…