Perspektiv

Techgiganter og ytringsfrihed

Der er netop nu en unik mulighed for at sikre en bedre beskyttelse af ytringsfriheden på diverse platforme, skriver Rikke Frank Jørgensen og Marya Akhtar, der er henholdsvis seniorforsker og specialkonsulent på Institut for Menneskerettigheder.

Vi ser i disse år et stigende fokus på regulering af techgiganterne. Herhjemme er der diskussioner i Folketinget, og i EU har man netop præsenteret Digital Services Act, som skal revidere regelgrundlaget for platformes ansvar i forhold til ulovligt indhold. Desværre er der ikke det samme fokus på at sikre beskyttelse af ytringsfriheden på platformene.

Techgiganterne spiller en stadig større rolle i samfundet, fordi de kontrollerer de platforme, hvor kommunikation og offentlig debat udfolder sig. Samtidig opererer virksomhederne ud fra en forretningsmodel, der er baseret på at indsamle så mange oplysninger som muligt. Det har skabt nye produkter, der er baseret på at kunne forudsige og påvirke borgeres adfærd.

Det er i den forbindelse særegent for den digitale tidsalder, at infrastrukturen for ytringsfrihed og for overvågning stilles til rådighed af de samme virksomheder.

Techgiganterne har således en enestående indflydelse på demokrati og meningsudveksling, samtidig med at de kan skabe detaljerede profiler om den enkelte. Deres praksis påvirker rettigheder som ytringsfrihed og privatliv, mens de på flere områder opererer i et reguleringsmæssigt tomrum.

En sådan overregulering kan i praksis føre til begrænsninger i ytringsfriheden

Platformene fjerner hver dag store mængder ulovligt indhold. Det kan ske på baggrund af konkrete henvendelser fra staten, eller fordi de har en generel pligt til at reagere på ulovligt indhold, når de bliver opmærksomme på det. Tillige har EU-Kommissionen og flere af virksomhederne indgået en frivillig aftale, hvorefter platformene skal handle hurtigt overfor det ulovlige indhold.

Men når virksomheder forventes at vurdere og fjerne store mængder indhold, er der risiko for overregulering. Platformene fjerner hellere for meget end for lidt for ikke at ifalde ansvar, og de er ikke underlagt krav om at begrunde deres beslutninger. En sådan overregulering kan i praksis føre til begrænsninger i ytringsfriheden, hvor lovligt indhold fjernes.

Platformenes regulering af lovligt indhold hviler på de normer for acceptable ytringer, som den enkelte tjeneste har defineret. Disse er kommercielt definerede grænser til forskel fra grænser, der er fastsat med udgangspunkt i menneskerettens standarder for ytringsfrihed.

Der er i dag ingen mekanisme eller tilsyn, der sikrer mod, at platformene fjerner store mængder lovlige ytringer. Dette placerer ytringsfriheden i en sårbar situation, hvor hverken virksomheder eller staten i praksis sikrer dens beskyttelse, når den udøves på digitale platforme. Dette retlige tomrum er særligt problematisk, fordi techgiganterne har så stor indflydelse på vores deltagelse i samfundslivet.

Det er godt, at der er kommet mere fokus på platformenes magt og indflydelse på borgernes rettigheder. Men vi skal passe på, at diskussionen om platformenes ansvar ikke kun handler om det ulovlige indhold. Vi har nu – både i Danmark og EU – en unik mulighed for at sikre en bedre beskyttelse af ytringsfriheden, når vi reviderer regelgrundlaget. Den skal vi udnytte!
 

Digital Services Act

Det juridiske grundlag for digitale tjenester i EU er ikke blevet justeret siden vedtagelsen af direktivet om elektronisk handel i juni 2000. Nu vil EU-Kommissionen modernisere lovgivningen med Digital Services Act, som er i offentlig høring frem til 8. september.

 

 


Læs også...

Antallet af kvinder på IT-uddannelser er i følge Dansk Industri faldet i 2024. Det sker trods flere år med kampagner og fokus på at tiltrække kvinder…

Danmarks Radios krav om login lever ikke op til GDPR-regler. Det fastslår IT-politisk rådgiver, Ole Tange, efter at have set et svarskrift fra…

Hvor langt skal du egentlig acceptere at skulle transportere dig ekstra, når dit arbejdssted flytter? Læs med her.

Stor jubel i Landstingssalen på Christiansborg, da høring om datasuverænitet langt hen ad vejen handlede om at smide big tech på porten og lukke…

Arbejdsgiver har ansvar for at sikre arbejdsmiljøet ved hjemmearbejde. Det fastslår en ny afgørelse fra Højesteret, hvor en kvinde kom til skade under…

Kvinder tjener i snit 12,6 procent mindre end mænd, og kvinders pensionsopsparing er 26 procent mindre end mænds. Det er to af de kedelige facts, som…

Der er tilfredshed i PROSA, efter at PET-lovændring er udskudt. IT-fagforeningen sendte forleden et åbent brev til justitsministeren, som påpegede…

Vi har hørt det uendelig mange gange: Der mangler kvinder i tech. Og vi får gang på gang at vide, at det er et problem, at piger ikke er interesserede…

Hvis du er uheldig og bliver syg, imens du holder ferie, er det vigtigt, at du husker at melde dig syg. Men får du løn under sygdommen, og kan du få…

Big tech er ved at kvæle rigtige fællesskaber med zombie-scrolling. Den faglige kamp har brug for, at de unge møder op og giver en injektion af…