Perspektiv

Techgiganter og ytringsfrihed

Der er netop nu en unik mulighed for at sikre en bedre beskyttelse af ytringsfriheden på diverse platforme, skriver Rikke Frank Jørgensen og Marya Akhtar, der er henholdsvis seniorforsker og specialkonsulent på Institut for Menneskerettigheder.

Vi ser i disse år et stigende fokus på regulering af techgiganterne. Herhjemme er der diskussioner i Folketinget, og i EU har man netop præsenteret Digital Services Act, som skal revidere regelgrundlaget for platformes ansvar i forhold til ulovligt indhold. Desværre er der ikke det samme fokus på at sikre beskyttelse af ytringsfriheden på platformene.

Techgiganterne spiller en stadig større rolle i samfundet, fordi de kontrollerer de platforme, hvor kommunikation og offentlig debat udfolder sig. Samtidig opererer virksomhederne ud fra en forretningsmodel, der er baseret på at indsamle så mange oplysninger som muligt. Det har skabt nye produkter, der er baseret på at kunne forudsige og påvirke borgeres adfærd.

Det er i den forbindelse særegent for den digitale tidsalder, at infrastrukturen for ytringsfrihed og for overvågning stilles til rådighed af de samme virksomheder.

Techgiganterne har således en enestående indflydelse på demokrati og meningsudveksling, samtidig med at de kan skabe detaljerede profiler om den enkelte. Deres praksis påvirker rettigheder som ytringsfrihed og privatliv, mens de på flere områder opererer i et reguleringsmæssigt tomrum.

En sådan overregulering kan i praksis føre til begrænsninger i ytringsfriheden

Platformene fjerner hver dag store mængder ulovligt indhold. Det kan ske på baggrund af konkrete henvendelser fra staten, eller fordi de har en generel pligt til at reagere på ulovligt indhold, når de bliver opmærksomme på det. Tillige har EU-Kommissionen og flere af virksomhederne indgået en frivillig aftale, hvorefter platformene skal handle hurtigt overfor det ulovlige indhold.

Men når virksomheder forventes at vurdere og fjerne store mængder indhold, er der risiko for overregulering. Platformene fjerner hellere for meget end for lidt for ikke at ifalde ansvar, og de er ikke underlagt krav om at begrunde deres beslutninger. En sådan overregulering kan i praksis føre til begrænsninger i ytringsfriheden, hvor lovligt indhold fjernes.

Platformenes regulering af lovligt indhold hviler på de normer for acceptable ytringer, som den enkelte tjeneste har defineret. Disse er kommercielt definerede grænser til forskel fra grænser, der er fastsat med udgangspunkt i menneskerettens standarder for ytringsfrihed.

Der er i dag ingen mekanisme eller tilsyn, der sikrer mod, at platformene fjerner store mængder lovlige ytringer. Dette placerer ytringsfriheden i en sårbar situation, hvor hverken virksomheder eller staten i praksis sikrer dens beskyttelse, når den udøves på digitale platforme. Dette retlige tomrum er særligt problematisk, fordi techgiganterne har så stor indflydelse på vores deltagelse i samfundslivet.

Det er godt, at der er kommet mere fokus på platformenes magt og indflydelse på borgernes rettigheder. Men vi skal passe på, at diskussionen om platformenes ansvar ikke kun handler om det ulovlige indhold. Vi har nu – både i Danmark og EU – en unik mulighed for at sikre en bedre beskyttelse af ytringsfriheden, når vi reviderer regelgrundlaget. Den skal vi udnytte!
 

Digital Services Act

Det juridiske grundlag for digitale tjenester i EU er ikke blevet justeret siden vedtagelsen af direktivet om elektronisk handel i juni 2000. Nu vil EU-Kommissionen modernisere lovgivningen med Digital Services Act, som er i offentlig høring frem til 8. september.

 

 


Læs også...

Der er tilfredshed i PROSA, efter at PET-lovændring er udskudt. IT-fagforeningen sendte forleden et åbent brev til justitsministeren, som påpegede…

Vi har hørt det uendelig mange gange: Der mangler kvinder i tech. Og vi får gang på gang at vide, at det er et problem, at piger ikke er interesserede…

Big tech er ved at kvæle rigtige fællesskaber med zombie-scrolling. Den faglige kamp har brug for, at de unge møder op og giver en injektion af…

Behandling eller undersøgelser mod barnløshed sidestilles med almindeligt sygefravær, og som funktionær har du derfor også ret til fri med løn for at…

Arbejdsmiljøet hos den danske IT-gigant er så problematisk, at de IT-professionelles fagforening nu advarer unge mod ansættelse. ”Det er prestige over…

Den danske IT-branche omsatte for knap 330 milliarder kroner sidste år, hvilket er rekord. Fremgangen sker til trods for, at det samlede antal ansatte…

Det seneste halve år har PROSA oplevet, at antallet af henvendelser om opsigelser overstiger antallet af ansættelseskontrakter. ”Det er nyt og uvant,…

Kommissionens udspil omkring at gøre EU førende inden for AI-udvikling blev offentliggjort 9. april. Der skal blandt andet oprettes AI-gigafabrikker…

I 2026 åbner SDU et nyt campus i Vejle, som skal have fokus på IT- og STEM-uddannelser. Nu har uddannelses- og forskningsministeren godkendt de første…