Uformel omgangstone undskylder ikke sexchikane

”Et stort og vigtigt skridt i kampen mod seksuel chikane.”

Sådan beskriver beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse Lov L 93, der lige før jul blev vedtaget af et enigt folketing.

Loven tydeliggør det forbud mod seksuel chikane, der allerede findes i ligebehandlingsloven, så der nu direkte står, at lige arbejdsvilkår også omfatter forbud mod seksuel chikane.

Det understreges samtidig, at den konkrete omgangstone på arbejdspladsen ikke bør tages med i overvejelserne, når sager om seksuel chikane skal vurderes af domstolene.

”Jeg kan ikke understrege nok, at seksuel chikane på arbejdspladser er helt uacceptabelt”, siger ministeren.

Lille suttetøs

Netop tonen på arbejdspladsen har vist sig at være central, når sager om seksuelle krænkelser skal afgøres.

En stor undersøgelse fra Statskundskab på Aalborg Universitet udgivet i 2017 viser, at der de seneste 30 år har været omkring 100 sager i Danmark om seksuel chikane. Halvdelen af de sager, der nåede domstolene, endte med at blive afvist. Og i godt hver tredje afgørelse frifindes chefen, fordi retten vurderer, at krænkelserne hører med til arbejdspladsens frie eller familiære tone.

Det var eksempelvis tilfældet, da Tvisthedsnævnet, der behandler sager om elever og praktikanter, i 2006 tog stilling til en sag, hvor en kvindelig frisørelev følte sig krænket på sit praktiksted.

Her blev der talt meget om sex og fortalt sjofle vittigheder. Eleven blev blandt andet kaldt ”fars lille suttetøs” af sin mandlige frisørmester, og stort set dagligt viste han hende pornografiske billeder. En enkelt gang blev hun bedt om at åbne en pakke, der indeholdt en stor dildo. Nævnet fandt, at eleven selv havde bidraget til den friske tone, og brugen af ordet ”suttetøs” ikke kunne betragtes som en krænkelse.

Østre Landsret brugte samme begrundelse i 2003, da en kvindelig bager følte sig udsat for mange bemærkninger og sjofle vittigheder fra sin bagermester. Han tog på hende og bagte hende en dag en kage – en penis lavet i linsedej. Kvinden fik medhold i byretten.

Men sagen blev anket til Østre Landsret, der fandt, at begivenhederne måtte ses i lyset af tonen på stedet og gav hende derfor ikke medhold.

Sjovt eller krænkende

Netop domstolenes fokusering på tonen og dens betydning for afgørelserne vil politikerne med den nye lov gøre op med. En ”afslappet” eller ”fri” omgangsform på arbejdspladsen betyder ikke, at man som medarbejder skal finde sig i en krænkende adfærd, som ville blive anset som uacceptabel, hvis omgangstonen havde været mere professionel eller restriktiv, fastslår lovteksten.

Loven er et skridt i den rigtige retning, mener jurist i PROSA Jesper Borre.
– Det er ikke udtryk for en snuptagsløsning, men den er med til at sætte fokus på et område, som også for it-folk er noget overset eller nedvurderet, siger han.

Han kender ikke til sager, hvor it-folk er blevet udsat for det, som frisøreleven og bageren blev.
– Vi har dog tilfælde, hvor kvindelige – men så sandelig også mandlige – it-folk føler et ubehag over en tone, der er meget seksualiseret. Et sådant ubehag er den perfekte muld for et dårligt psykisk arbejdsmiljø for den enkelte. Nogle oplever det som frisk tone, mens andre får det dårligt. Med lovændringen er der forhåbentlig et bedre grundlag for at adressere dette, siger Jesper Borre.

Arbejdsgiverens pligt

Dansk Arbejdsgiverforening forsøgte i forbindelse med lovarbejdet at få slækket kravene til arbejdsgiverne.

De mente ifølge deres høringssvar, at det i lovteksten burde præciseres, at medarbejdere fortsat skal gøre arbejdsgiveren opmærksom på, hvis de bliver udsat for seksuel chikane eller en omgangstone, der er seksuelt ladet og krænker dem.

Kommunernes Landsforening henstillede i deres svar til, ”at arbejdsgiveren ikke kan pålægges en godtgørelse på grund af en medarbejders utilregnelige, seksuelt chikanerende adfærd, som er arbejdsgiveren ubekendt”.

Ingen af delene fik dog ministeriet til at ændre i den endelige lovtekst. Her står ordret, at ligebehandlingsloven indebærer en pligt for arbejdsgiveren til at stille et chikanefrit miljø til rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i et rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane.
”Jeg vil derfor på det kraftigste opfordre arbejdsgivere til at se kritisk på den kultur, der er på arbejdspladsen. Hvis den på nogen måde kan virke krænkende, er det en ledelsesopgave at gribe ind”, siger Troels Lund Poulsen.

Større erstatning

Med L 93 bliver den økonomiske godtgørelse til ofre for seksuelle krænkelser også hævet. Niveauet har de seneste mange år har været omtrent det samme. Godtgørelsen skal være mere tidssvarende og modsvare alvoren i sagerne, mente Folketinget og hævede den med en tredjedel til i gennemsnit 33.000 kroner.

LO bemærkede i deres høringssvar, at beløbet ikke står i rimeligt forhold til det tab, som den krænkede har lidt. Det har ikke ”en mærkbar præventiv effekt over for arbejdsgiver til at forebygge seksuel chikane”, skrev de.

Kvinderådet foreslog, at beløbet blev hævet til et trecifret beløb: ”Der er ingen tvivl om, at seksuel chikane kan have økonomiske konsekvenser for den krænkede, og at der er medarbejdere, der som konsekvens af seksuel chikane har været nødt til at sige op, har været langtidssygemeldt, har haft behov for terapi til behandling af angst, lavt selvværd m.m. Det bør afspejles i godtgørelsen”.

Folketinget har forpligtet sig til at evaluere effekten af forhøjelsen af godtgørelsesniveauet efter to år.