69,3% har flekstidsordning, 27,4% får ydelser for overtid og 19,6% er på jobløn.

Jobløn

Hold styr på din arbejdstid

Der er sket en svag stigning i andelen af medlemmer, der hverken kan flekse eller få betaling for overarbejdstimer.

Næsten hvert fjerde medlem, der ikke er ansat efter en overenskomst, har hverken en flekstidsordning eller får overtidsbetaling, viser årets lønstatistik.

Tema

Denne artikel er en del af et tema om resultaterne af PROSAs lønstatistik 2021:
Lønnen stiger trods krise og corona
Kæmp for din lønsamtale
Offentlige it-folk får sjældent varige tillæg
Hold styr på din arbejdstid

– Vi har set en svag tendens til, at flere kommer på jobløn. Det er problematisk, fordi det indebærer en risiko for, at arbejdstiden løber løbsk, og det er et udtryk for, at arbejdsgiveren fralægger sig ansvaret for, at de opgaver, man skal løse, står mål med den tid, man har til rådighed, siger Allan Pleman, der er arbejdsmiljøkonsulent i PROSA.

Jobløn betyder, at du ikke får honorering for ekstra timer hverken i form af et beløb på lønsedlen eller i form af ret til at afspadsere de ekstra timer, du har arbejdet.
– Det er entydigt i den ansattes interesse både at blive honoreret for eventuelt overarbejde og have mulighed for at flekse de timer af, som man i perioder arbejder for meget. Det er også med til at sikre, at man ikke arbejder med en permanent høj arbejdsbelastning, siger Allan Pleman.

Hans klare anbefaling er som minimum at få en aftale om flekstid, og det er da også fortsat det mest almindelige. 69,3 procent oplyser således, at de har en flekstidsordning, mens 27,4 får ydelser for overtid.

”Jobløn er problematisk, fordi det indebærer en risiko for, at arbejdstiden løber løbsk”
- Allan Pleman, arbejdsmiljøkonsulent i PROSA

PROSAs juridiske afdeling støder ofte på kontrakter fra medlemmer, der indeholder jobløn.
– Det betyder reelt, at selvom der i kontrakten typisk står en ugentlig arbejdstid på 37 timer, kan man komme til at arbejde flere timer end dette til den samme løn. Det sker, at vi ser ansættelseskontrakter, hvor deltidsansatte har en kontrakt om jobløn, og det går naturligvis ikke, at en virksomhed ansætter en it-medarbejder i eksempelvis 30 timer om ugen på jobløn, hvor man så kan arbejde ”gratis” i de sidste 7 timer, siger Githa Moxon, der er leder af juridisk afdeling, og understreger:  
– Vi anbefaler altid medlemmerne at registrere deres arbejdstid, uanset om de er på jobløn eller ej, og uanset om arbejdspladsen kræver tidsregistrering.

 

Klausulerne spøger fortsat

Bekymrende mange privatansatte it-folk har ikke styr på, om de i deres kontrakt er bundet af en klausul. Årets lønstatistik viser, at 17,3 procent ikke aner, om de er omfattet af en konkurrenceklausul, mens 18,4 procent er uvidende om, hvorvidt de har accepteret en kundeklausul. Og tallene er steget i forhold til sidste år.
– Det er et kæmpe problem ikke at vide, om man frit kan skifte job, eller der venter en rigtig kedelig overraskelse, når man siger op, siger Hanne Lykke ­Jespersen, der er næstformand i PROSA.

Klausulen indgås typisk i forbindelse med en ansættelse, men konsekvenserne af den viser sig først, når du ønsker at forlade arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt at vide, hvad du med din underskrift siger ja til, for bryder du klausulen, skal du betale en bod.
– Jeg vil på det kraftigste råde alle dem, der er i tvivl om vilkårene for deres ansættelse, til at få kigget deres kontrakter igennem – gerne af PROSAs jurister, siger Hanne Lykke Jespersen.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…